Farmacihistoriske klenodier i samlingen
TRÆBØSSER FRA TØNDER LØVE POTEK
Træbøsser er oftest af cylindrisk form med en profil af ringe ved fodstykket og på låget, der altid er et overfaldslåg. Træbøsser er ofte malet i stærke farver og dekoreret med en smukt udformet kartouche med signatur, men kan også være lakerede.


Træbøssernes bevarelse er sikret ved konservering.
PORCELÆNSKRUKKER FRA KØBENHAVN VAISENHUS APOTEK
Vi ved ikke, om dette islæt af apotekere har været særligt befordrende for produktionen af standbeholdere til apotekerne, men det er nok ret sandsynligt. Fremstilling af hvide porcelænskrukker til apoteksbrug, typisk med enkle sorte signaturer, påbegyndtes meget tidligt og ophørte i 1930’erne. I tiden efter år 1900 fik enkelte apotekere fremstillet specielle porcelænskrukker til deres apoteker på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Disse krukker er generelt af en mere spændende form og dekoration end de sædvanlige standardkrukker, og deres dekorationer er præget af skønvirkestilen.
Arkitekt Arnold Krog (1856-1931), der var fabrikkens kunstneriske leder og kendt for skabelsen af »det danske underglasurmaleri« med naturalistiske landskabsbilleder på porcelænet, ofte i blå farve, designede i 1902 en krukke til Vaisenhus Apotek, af hvilken 15 eksemplarer i 3 størrelser er udstillet i Dansk Farmacihistorisk Samling.

De afbildede krukker har været anvendt til opbevaring af angelikarod, kamfer og aloeekstrakt.
De afbildede krukker har været anvendt til opbevaring af angelikarod, kamfer og aloeekstrakt.
MORTER FRA AARHUS LØVE APOTEK
I oldtiden blev morterne fremstillet af sten eller træ. I middelalderen blev hertil føjet mortere af bronze, idet datidens klokkestøbere overførte deres erfaringer fra støbning af kirkeklokker til støbning af mortere. Den anvendte bronze til kirkeklokker og mortere bestod af en legering af kobber og tin, eventuelt med tilsætning af andre metaller. Morterkunsten nåede sit klimaks i renæssancen, da bronzemorterne i form og dekoration ofte var pragtstykker af kunsthåndværk.

Morter & pistil i forskellige udformninger blev i århundreder et fremtrædende apotekslogo, et symbol på apotekernes gerning, men med afviklingen af lægemiddelproduktionen på apotekerne blev det mindre relevant at anvende et arbejdsredskab som apotekssymbol.
I Dansk Farmacihistorisk Samling er udstillet en bronzemorter med pistil fra det i 1596 oprettede Aarhus Løve Apotek. Morteren er forsynet med to hanke af form som delfiner og med inskriptionen »Conradt Kleiman me fudit Lubeck Anno 1720«, der fortæller, at morteren er støbt af klokkestøberen Conradt Kleiman i Lübeck år 1720. Den smukt støbte morter, som bærer tydelige spor af brug, har en højde på 23,5 cm og foroven en diameter på 27 cm. Slår man pistillen mod morterens sider, fremkommer der en lyd som klangen fra en kirkeklokke.
Conradt Kleiman var en af datidens kendte klokkestøbere. Han leverede således kirkeklokker til Tingsted Kirke og Gedesby Kirke på Falster i 1703 og omstøbte kirkeklokker hørende til Lysabild Kirke og Svenstrup Kirke på Als i henholdsvis 1706 og 1708.
NICOLAY TYCHSEN: APOTHEKERKUNSTEN
Tychsen blev i 1766 discipel hos den fagligt ansete farmaceut og forpagter af Det Kongelige Frederiks Hospitals Apotek i København, Joachim Dietrich Cappel (1717-1784), som både vakte hans interesse for kemi og gav ham en særdeles grundig uddannelse i denne disciplin. Efter discipeltiden forblev han på apoteket som apotekersvend indtil 1780. Året efter bestod han den farmaceutiske kandidateksamen med et meget smukt resultat.
Fra ca. 1781 slog Tychsen sig igennem i København, først som manuduktør i kemi og senere som lektor i kemi ved det nyoprettede Kirurgiske Akademi. Samtidig forfattede han den første lærebog i kemi på dansk: »Chemisk Haandbog«, der udkom i tre bind i 1784 og i en forkortet tysk udgave i 1787. I 1788 købte han apoteket i sølvværksbyen Kongberg i Norge. Her havde han en række rige arbejdsår i videnskabelig og faglig henseende. Han publicerede kemiske undersøgelser i norske, danske og tyske tidsskrifter, og danske og norske farmaceuter kom i betydeligt antal til hans apotek for at supplere deres uddannelse i kemi og farmaci. I 1799 fik Tychsen bevilling til at oprette et nyt apotek i København, Hjorte Apoteket, som han åbnede i 1800 og drev til sin død i 1804.

Med »Apothekerkunsten« efterlod Nicolay Tychsen sig et fagligt testamente af fremragende kvalitet.