Farmacihistoriske klenodier i samlingen

TRÆBØSSER FRA TØNDER LØVE POTEK

Træbeholdere, såkaldte træbøsser eller buddiker, til opbevaring af droger og kemikalier var blandt de tidligste standbeholdere på apotekerne, og de blev anvendt indtil slutningen af 1800-tallet. Træbøsser var en meget almindelig form for standbeholdere, fordi der var tale om et billigt materiale. De kunne fremstilles lokalt af stedets træer. Som regel blev de drejet af træsorterne ask, birk, el, lind, pil eller poppel. Træbøsser er imidlertid ret forgængelige, og mange er derfor gået til i tidens løb. Indholdet af kemikalier kunne udtørre træet, så bøsserne revnede, og angreb af træorm har også gjort det af med mange træbøsser.

Træbøsser er oftest af cylindrisk form med en profil af ringe ved fodstykket og på låget, der altid er et overfaldslåg. Træbøsser er ofte malet i stærke farver og dekoreret med en smukt udformet kartouche med signatur, men kan også være lakerede.

I Dansk Farmacihistorisk Samling er der udstillet 20 smukke cylindriske træbøsser fra Tønder Løve Apotek, som blev oprettet i 1623. Træbøsserne forekommer i forskellige størrelser og udformninger, hvoraf de to ældste typer er fra omkring 1750. Ved denne tid blev der indrettet et farvestrålende rokokoofficin i Løve Apoteket. Væggene blev malet i tre forskellige farver: nederst grå, i mellemområdet mønjerød og øverst mørkeblå. Inventaret bestod forneden af blåmalede skuffesektioner smykket med båndkartoucher. Signaturerne er angivet med versaler med røde begyndelsesbogstaver. Over disse sektioner fandtes reoler bemalet med marmorerede pilastre og gesims, og på hylderne var der placeret standbeholdere, heriblandt træbøsser som de to afbildede bøsser til opbevaring af henholdsvis guajakharpiks og røde koraller. Den ene type træbøsse er stor og gråmalet og forsynet med en blå kartoucheramme med et puttohoved (et buttet drengehoved) foroven. Bøssens signatur svarer i form og farve til skuffesignaturerne. Den anden type træbøsse er mindre og rødmalet og forsynet med et ovalt, hvidt signaturfelt udfyldt med sorte versaler.

Træbøssernes bevarelse er sikret ved konservering.

PORCELÆNSKRUKKER FRA KØBENHAVN VAISENHUS APOTEK

I begyndelsen af 1700-tallet blev hemmeligheden bag den kinesiske kunst at fremstille porcelæn opdaget i Tyskland, og også andre lande i Europa indledte en porcelænsproduktion. I 1775 grundlagde farmaceuten Frantz Henrich Müller (1732-1820), daværende forpagter af Vaisenhus Apotek og senere apoteker på Christianshavns Apotek, en porcelænsfabrik i København, der fra 1779 videreførtes som Den Kongelige Porcelænsfabrik. Müller efterfulgtes nogle år senere af en anden apoteker, Johan G.L. Manthey (1769-1842), der var indehaver af Løve Apoteket i København og professor i kemi ved Københavns Universitet.

Vi ved ikke, om dette islæt af apotekere har været særligt befordrende for produktionen af standbeholdere til apotekerne, men det er nok ret sandsynligt. Fremstilling af hvide porcelænskrukker til apoteksbrug, typisk med enkle sorte signaturer, påbegyndtes meget tidligt og ophørte i 1930’erne. I tiden efter år 1900 fik enkelte apotekere fremstillet specielle porcelænskrukker til deres apoteker på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Disse krukker er generelt af en mere spændende form og dekoration end de sædvanlige standardkrukker, og deres dekorationer er præget af skønvirkestilen.

Arkitekt Arnold Krog (1856-1931), der var fabrikkens kunstneriske leder og kendt for skabelsen af »det danske underglasurmaleri« med naturalistiske landskabsbilleder på porcelænet, ofte i blå farve, designede i 1902 en krukke til Vaisenhus Apotek, af hvilken 15 eksemplarer i 3 størrelser er udstillet i Dansk Farmacihistorisk Samling.

Krukken er cylindrisk med en mindre indsnævring ved åbning, hvorover der hviler et fladt låg med rillet kant. Krukken er tilsvarende kanneleret på midterstykket af korpus med undtagelse af en oval, glat kartouche. Kartouchens ramme består af en grøn bladranke, der foroven er prydet med en kongekrone i rødt og guld. Signaturen er anført med røde versaler. Herunder er anbragt et stiliseret trekløver.

De afbildede krukker har været anvendt til opbevaring af angelikarod, kamfer og aloeekstrakt.

Krukken er cylindrisk med en mindre indsnævring ved åbning, hvorover der hviler et fladt låg med rillet kant. Krukken er tilsvarende kanneleret på midterstykket af korpus med undtagelse af en oval, glat kartouche. Kartouchens ramme består af en grøn bladranke, der foroven er prydet med en kongekrone i rødt og guld. Signaturen er anført med røde versaler. Herunder er anbragt et stiliseret trekløver.

De afbildede krukker har været anvendt til opbevaring af angelikarod, kamfer og aloeekstrakt.

MORTER FRA AARHUS LØVE APOTEK

Morteren og den tilhørende støder, pistillen, har været anvendt i alle kulturer siden oldtiden som et uundværligt stykke husgeråd, idet hver husholdning selv måtte male korn, knuse tørrede plantedele og lignende. Morteren blev derfor også et centralt apoteksredskab til knusning, pulverisering, udrivning og blanding af lægemidler.

I oldtiden blev morterne fremstillet af sten eller træ. I middelalderen blev hertil føjet mortere af bronze, idet datidens klokkestøbere overførte deres erfaringer fra støbning af kirkeklokker til støbning af mortere. Den anvendte bronze til kirkeklokker og mortere bestod af en legering af kobber og tin, eventuelt med tilsætning af andre metaller. Morterkunsten nåede sit klimaks i renæssancen, da bronzemorterne i form og dekoration ofte var pragtstykker af kunsthåndværk.

Bronzen var imidlertid dyr, og de apotekere, som ikke havde råd til bronzemortere, fik fremstillet mortere af jern, hvoraf mange også blev kunstnerisk udsmykket. Senere fulgte tillige mortere af messing, fajance, porcelæn og glas, som overvejende var glatte.

Morter & pistil i forskellige udformninger blev i århundreder et fremtrædende apotekslogo, et symbol på apotekernes gerning, men med afviklingen af lægemiddelproduktionen på apotekerne blev det mindre relevant at anvende et arbejdsredskab som apotekssymbol.

I Dansk Farmacihistorisk Samling er udstillet en bronzemorter med pistil fra det i 1596 oprettede Aarhus Løve Apotek. Morteren er forsynet med to hanke af form som delfiner og med inskriptionen »Conradt Kleiman me fudit Lubeck Anno 1720«, der fortæller, at morteren er støbt af klokkestøberen Conradt Kleiman i Lübeck år 1720. Den smukt støbte morter, som bærer tydelige spor af brug, har en højde på 23,5 cm og foroven en diameter på 27 cm. Slår man pistillen mod morterens sider, fremkommer der en lyd som klangen fra en kirkeklokke.

Conradt Kleiman var en af datidens kendte klokkestøbere. Han leverede således kirkeklokker til Tingsted Kirke og Gedesby Kirke på Falster i 1703 og omstøbte kirkeklokker hørende til Lysabild Kirke og Svenstrup Kirke på Als i henholdsvis 1706 og 1708.

NICOLAY TYCHSEN: APOTHEKERKUNSTEN

Apoteker Nicolay Tychsen (1751-1804) regnes for en af 1700-tallets store danske farmaceuter. Han var en højt anskrevet forfatter af lærebøger og videnskabelige arbejder i kemi og farmaci.

Tychsen blev i 1766 discipel hos den fagligt ansete farmaceut og forpagter af Det Kongelige Frederiks Hospitals Apotek i København, Joachim Dietrich Cappel (1717-1784), som både vakte hans interesse for kemi og gav ham en særdeles grundig uddannelse i denne disciplin. Efter discipeltiden forblev han på apoteket som apotekersvend indtil 1780. Året efter bestod han den farmaceutiske kandidateksamen med et meget smukt resultat.

Fra ca. 1781 slog Tychsen sig igennem i København, først som manuduktør i kemi og senere som lektor i kemi ved det nyoprettede Kirurgiske Akademi. Samtidig forfattede han den første lærebog i kemi på dansk: »Chemisk Haandbog«, der udkom i tre bind i 1784 og i en forkortet tysk udgave i 1787. I 1788 købte han apoteket i sølvværksbyen Kongberg i Norge. Her havde han en række rige arbejdsår i videnskabelig og faglig henseende. Han publicerede kemiske undersøgelser i norske, danske og tyske tidsskrifter, og danske og norske farmaceuter kom i betydeligt antal til hans apotek for at supplere deres uddannelse i kemi og farmaci. I 1799 fik Tychsen bevilling til at oprette et nyt apotek i København, Hjorte Apoteket, som han åbnede i 1800 og drev til sin død i 1804.

Som apoteker i København færdiggjorde Tychsen manuskriptet til det værk, der først og fremmest har bevaret hans navn i dansk farmaci: »Theoretisk og praktisk Anviisning til Apothekerkunsten«, som udkom i to bind i 1804 efter hans død. Værket, der forefindes i Dansk Farmacihistorisk Samling, er den første danske lærebog i »farmaci«. Den giver en bred indføring i næsten alle discipliner, som dengang var farmaciens grundlag, og vidner om Tychsens store faglige indsigt og om hans eksemplariske indstilling til den faglige etik, ikke mindst hvad angår opdragelse og uddannelse af fagets ungdom. Værket indeholder tillige hans selvbiografi, der giver et facetteret billede af hans personlighed.

Med »Apothekerkunsten« efterlod Nicolay Tychsen sig et fagligt testamente af fremragende kvalitet.