I discipeltiden var apotekeren forpligtet til at drage omsorg for, at disciplen blev opøvet i de færdigheder og vejledt i de kundskaber, der var nødvendige for at bestå discipeleksamen.

Disciplen blev oplært af apotekets farmaceuter i betjening af publikum i apotekets skranke, ekspedition af de indleverede recepter i recepturen og fremstilling af lægemidler i laboratoriet, medens disciplen skulle tilegne sig de teoretiske fag med tilknytning til det praktiske apoteksarbejde ved selvstudium eventuelt suppleret med undervisning på apoteket eller ekstern manuduktion i de pågældende fag.